Vi holder af miljøet

Vi arbejder hårdt på at reducere vores miljøpåvirkning. Vores produktion er ren, vi har et omfattende og konstant voksende affaldssorteringsprogram, og vi er særligt forsigtige med at håndtere og bortskaffe farligt affald på en ansvarlig måde.

 

 

Miljøpolitik

Vi bestræber os på at anvende vores miljøledelsessystem til at:

  • Beskytte miljøet ved at forebygge forurening
  • Opfylde virksomhedens bindende forpligtelser
  • Forbedre miljøledelsessystemet løbende med henblik på en forbedring af miljøpræstationen
  • Reducere mængden af spild og udledning ud i luften, jorden og grundvandet
  • Håndtere, opbevare og bortskaffe farligt affald, herunder kemikalier, på en miljømæssigt forsvarlig måde
  • Bidrage til genbrug og genanvendelse af materialer og produkter
  • Implementere miljøvenlige teknologier og produkter

Sikkerhed og førstehjælp

BJ-Gear A/S opfylder alle lovmæssige krav til sikkerhed i forbindelse med f.eks. afskærmning af maskiner og håndtering af farlige stoffer.

Vi råder over et internt korps af samaritter, der kan give førstehjælp ved uheld. Akutberedskabet hos os omfatter også en hjertestarter, som ikke alene kan redde liv i vores virksomhed, men i nabovirksomheder og hos øvrige naboer. Vores hjertestarter indgår i en landsdækkende liste over hjertestartere, der står til rådighed i nødstilfælde.

Et automatisk brandalarmeringsanlæg med følere i alle rum er koblet direkte op til det lokale brandvæsen. Det sikrer hurtig udrykning ved brand og mindsker risikoen for alvorlige skader på personer, bygninger, inventar, maskiner og produkter. Anlægget sørger også for, at medarbejderne automatisk via højtalere advares om brand og bliver bedt om at forlade bygningen.

Miljømål

Hos BJ-Gear stræber vi efter, at vores medarbejdere opnår øget miljøbevidsthed, mens vi fortsætter med at udvide vores miljøindsats som f.eks. at reducere det årlige energiforbrug (samlet kWh), øge antallet af affaldstyper, der skal sorteres til genbrug eller bortskaffelse, samt at reducere antallet af forskellige kemikalier og bruge det mest miljøvenlige i produktfremstilling.

Hos BJ-Gear A/S arbejder vi kontinuerligt med at forhindre og kontrollere potentielle risici for miljøet.